Ledelsesudvikling & Organisering

Vi lykkes når vi samler os og løfter i flok. Det kræver ledelse, indsigt, tålmodighed og accept af, at Rom ikke blev bygget på én dag. Forandringsledelse handler om at fjerne forhindringer og give små skub på vej hen mod målet. I projekter handler det om at inddrage, lytte og sikre, at de rigtige personer er ombord i forhold til at kunne sikre ro og fremdrift i projektet.  

Forandringsledelse 
Små skub flytter kan flytte store bjerge. Med udgangspunkt i adfærdsteori kan strategiske beslutninger implementeres som konkrete ændringer og skabe varig forandring. Det kræver, at forandringerne introduceres, på en måde, der gør, at det er nemt at forstå, hvad der skal gøres anderledes i dag i forhold til i går. 

Ledelsesworkshops 
Ledelsesworkshops kan bidrage til at samle ledergrupper omkring udmøntning af strategier, konkrete nye tiltag, metoder til prioriteringer og rammesætninger, kommunikation udadtil og meget andet.  Forudsætningen for succes er at der skabes et åbent og konstruktivt rum med plads til diskussioner og holdninger, som kan bane vejen for beslutninger og prioriteringer.
Men der skal være en ligeså præcis plan for, hvordan ledergruppen tager beslutninger og løsninger ud af workshoppen og med på kontoret og ud i organisationen efter workshoppen. 

Ledergruppeudvikling
Udvikling af ledergrupper, baseret på indsigt i personlighedstræk, kan hjælpe med at give en forståelse af hvad der driver den enkelte. Ved at afdække hvilke kendetegn, personerne i ledergruppen eller i afdelingen har, kan der etableres de bedste rammer for at udfolde ledelse og kommunikere i øjenhøjde.  

Organisering omkring projekter
En vellykket organisering omkring projekter skal sikre, at relevante interessenter er involveret og kan bidrage med viden og ressourcer hvor det er relevant. Samtidig skal projektlederen have albuerum til at sørge for fremdrift 

Nye perspektiver og personlig rådgivning
Udefrakommende perspektiver og erfaringer fra lignende situationer i andre organisationer kan bidrage til at anskue dilemmaer, opgaver og forhindringer på nye måder. Ved at dele erfaringer og rådgive i fortrolige rum, kan vi hjælpe på vej og sikre, at du som leder eller medarbejder får spillet dine kort godt, så forhindringer fjernes fra vejen imod organisationens fælles mål.